Kalender - 2012

| More

Danish Game Awards 2012

Beskrivelse:

Den 9. februar 2012 afholder Multimedieforeningen Danmarks officielle prisuddeling for computerspil under navnet Danish Game Awards 2012 (DGA12).

Målsætning
Målet med DGA er at fejre, at pc- og konsolspil i dag er en succesfuld og seriøs underholdningsform med bred appel til både de traditionelle computerspillere og til hele familien Danmark.

Om Multimedieforeningen
Multimedieforeningen – også kaldet MUF - er en sammenslutning af virksomheder, der arbejder seriøst og professionelt med produktion eller distribution af PC- og konsolspil.

Multimedieforeningen varetager medlemmernes interesser, og styrker branchen som helhed ved bl.a. at sikre gode markedsbetingelser og reducere piratkopiering.

Multimedieforeningen deltager i samfundsdebatten og oplyser forbrugere og lovgivere om bredden og mulighederne i PC- og konsolspil.

Følgende spiludgivere og distributører står bag DGA:

Activision Blizzard
Disney Interactive
Electronic Arts
Microsoft Danmark (Xbox 360 & Games for Windows)
Nordic Game Supply
Nordisk Film Interactive (PlayStation)
Pan Vision
Ubisoft
  • Arrangør:

    Multimedieforeningen
  • Sted:

    Pressen, Rådhuspladsen 37 i København
  • Tid og Dato:

    09. Februar 19:00 -
    09. Februar 23:00

Ordinært repræsentantskabsmøde

Beskrivelse:

Der indkaldes til ordinært repræsentantskabsmøde i eSport Danmark kl. 14.00 – 15.00 lørdag d. 3. marts 2012 hos Roskilde eSport, Musicon, Rabalderstræde 11, 4000 Roskilde (bemærk ny adresse).

Dagsorden:
1. Valg af dirigent, referent og to stemmetællere
2. Godkendelse af dagsorden
3. Formandens beretning for bestyrelsens arbejde
4. Aflæggelse og godkendelse af regnskab
5. Behandling af indkomne forslag
6. Valg til bestyrelse
Formand Jens Christian Ringdal genopstiller
Kasserer Peter Vestergaard genopstiller
Bestyrelsesmedlem Michael Antonsen genopstiller
Bestyrelsesmedlem Jonathan Bornemann genopstiller
7. Fastsættelse af medlemskontingent
8. Valg af intern revisor og revisorsuppleant
9. Nedsættelse af udvalg under bestyrelsen
10. Fastsættelse af kontingent for det efterfølgende kalenderår
11. Uddeling af årets eSport-pris
12. Eventuelt

Bemærk at forslag til behandling under dagsordenens punkt 5 og 6 skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før repræsentantskabsmødet.

Dagsordenen er tilgængelig på vores hjemmeside her, og opdateres når vi har modtaget indkomne forslag.

Repræsentantskabsmødet er åbent, men kan føres for lukkede døre ved behandlingen af et eller flere punkter, såfremt 50 % af de tilstedeværende medlemmer ønsker dette.

Medlemskab er en forudsætning for at kunne stemme ved det ordinære repræsentantskabsmøde. Det er muligt for nye klubber at melde sig ind i eSport Danmark inden mødet starter. Afstemning sker i henhold til vedtægterne, og der kan ikke stemmes med fuldmagt.

Repræsentantskabet er forbundets højeste myndighed. Som medlem af repræsentantskabet kan hver medlemsforening udpege en repræsentant pr. påbegyndt tyve (20) medlemmer, som er tilmeldt forbundet på indkaldelsestidspunktet.

Bestyrelsen i eSport Danmark håber vi får et godt møde og nogle gode diskussioner og ikke mindst en masse vidensdeling til gavn for det videre arbejde i eSport Danmark såvel som lokalt i den enkelte forening.

Tilmelding sker på mail info(a)esportdanmark.dk senest torsdag d. 23. februar 2012.

Vi glæder os til at se dig!

På vegne af bestyrelsens i eSport Danmark.

Formand, Jens Christian Ringdal Tlf. 21 66 16 66
Næstformand, Niels Thornberg Tlf. 27 24 24 01
  • Arrangør:

    eSport Danmark
  • Sted:

    Roskilde eSport, Musicon, Rabalderstræde 11, 4000 Roskilde
  • Tid og Dato:

    01. Marts 14:00 -
    01. Marts 15:00

Generalforsamling i Roskilde eSport

Beskrivelse:

Der indkaldes til ordinær generalforsamling i Roskilde eSport torsdag d. 1. marts kl. 19.00 hos Roskilde eSport, Rabalderstræde 11, 4000 Roskilde.
  • Arrangør:

    Roskilde eSport
  • Sted:

    Roskilde eSport, Rabalderstræde 11, 4000 Roskilde
  • Tid og Dato:

    01. Marts 19:00 -
    01. Marts 20:00

eSport workshop

Beskrivelse:

Program lørdag d. 3. marts:
09.00 Velkomst og præsentation af Roskilde eSports klubhus
09.30 præsentation af ”eSport workshop” og dagens program
10.00 ”eSport workshop”
- eSport som forening
- eSport klubhus
- Hvordan får man flere medlemmer?
- Aktiviteter i foreningerne
13.00 Frokost og opsummering af ”eSport workshop”
  • Arrangør:

    eSport Danmark
  • Sted:

    Roskilde eSport, Musicon, Rabalderstræde 11, 4000 Roskilde
  • Tid og Dato:

    03. Marts 09:00 -
    03. Marts 13:00

Gamerdag

Beskrivelse:

Det kommer til at vrimle med elektroniske spil i alle afskygninger, når Allerød Bibliotek slår dørene op for den 4. Gamer-dag. De elektroniske spil fylder en stadig større del af vores kulturelle liv, de udvikler sig konstant, og nye platforme kommer til. Det vil Allerød Bibliotek gerne være med til at sætte fokus på, så lørdag den 10. marts kl. 10.00-14.00 slår biblioteket atter dørene op for en hel dag spækket med elektroniske spil og deres forskellige platforme.

http://www.bibliotek.alleroed.dk/forside/det_sker/arrangementsprogram/store_gamer-dag
  • Arrangør:

    Roskilde eSport
  • Sted:

    Allerød Bibliotek
  • Tid og Dato:

    10. Marts 10:00 -
    10. Marts 14:00
Samarbejdspartnere
Alle rettigheder forbeholdes eSport Danmark 2009 | Webdesign & udvikling - Dansk Web Innovation