26.09.11 - Ændringer på landsholdet

| More
Thomas Glinski bliver eneste dansker i Polen til oktober.

D. 6. – 9. oktober skulle Danmark have deltaget i Counter-Strike 1.6 og FIFA ved Samsung Euro Championship 2011, men grundet manglende økonomi er det alligevel desværre ikke muligt at sende spillerne af sted.

eSport Danmark har endnu ikke fundet en ny sponsor for landsholdet, og mulighederne for internationale aktiviteter i 2011, er derfor begrænsede.

Rejsebidrag fra arrangørerne af Samsung Euro Championship var sat til kr. 750,00 pr. person og fly, tog og leje af bil var derfor udelukket.

Eneste transportmulighed var, såfremt spillerne selv kunne lægge bil til. Dette har ikke været muligt, og det er derfor efter aftale med Counter-Strike spillerne blevet besluttet, at holdet i år ikke deltager ved Samsung Euro Championship.

Med den korte tidsfrist har det ikke været muligt at afholde en kvalifikation, og Danmark har derfor været nødt til at takke nej til invitationen om at deltage ved Samsung Euro Championship 2011.

Det samme gør sig gældende for Kasper Iversen, der heller ikke vil deltage i FIFA.

Eneste danske repræsentant bliver Thomas Glinski, der har valgt personligt selv at dække forskellen mellem flybillet og rejsebidrag.

Yderligere oplysninger:

Formand, eSport Danmark: Jens C. Ringdal, 21 66 16 66, jcr(a)esportdanmark.dk

Næstformand, Sport Danmark: Niels Thornberg, 27 24 24 01, nt(a)esportdanmark.dk

Fakta:

  • Det officielle eSports landshold har eksisteret siden 2009, og er sanktioneret af forbundet eSport Danmark.
  • Holdet består af en række af landets bedste computerspillere, som stiller op i forskellige turneringer i løbet året.
  • I 2010 var de bedste resultater en guldmedalje i Warcraft III ved Samsung Euro Championship og en sølvmedalje i Counter-Strike ved World Cyber Games.
  • World Cyber Games er verdens største eSports turnering. På verdensplan deltager 1,6 millioner i kvalifikationen, hvor de 800 bedste går videre til finalen, der i 2011 afholdes i Busan, Sydkorea d. 8. – 11. december.


PDF DOWNLOAD

Samarbejdspartnere
Alle rettigheder forbeholdes eSport Danmark 2009 | Webdesign & udvikling - Dansk Web Innovation