De danske Counter-Strike-drenge kommer til at kæmpe om medaljer ved World Cyber Games, og 8 er det nye lykketal.

Kineserne lagde hårdt ud og pressede danskerne allerede fra start af ved at vinde de første otte runder uden dansk modsvar, men så vågnede danskerne også op. Anført af især Danny Sørensen og Alexander Ave begyndte holdet langsom at arbejde sig ind på kineserne og første bane endte 16-14.
På anden bane startede det lige så dårligt som første. Kineserne kom bedste fra start i pistolrunden og begyndte igen at trække fra danskerne. Men igen vendte det hele ved 0-8, hvor Danmark hev den første runde hjem, og endnu en gang hentede danskerne forspringet. Denne gang formåede kineserne dog at hænge på og kampens afslutning blev en tæt affære. De 2 hold måtte helt ud i overtime for at afgøre den anden bane. I sidste ende lykkedes det dog danskerne at kæmpe sig til en sejr på 19-16.
Ifølge holdets yngste og nyeste spiller Oliver Minet havde danskerne svært ved læse modstanderens spil i de første runder af hvert bane, hvilket førte til den dårlige start i begge runder.
»I starten prøvede vi at se på, hvad de gjorde og så gøre det modsatte, men det virkede ikke, men så begyndte vi at spille vores eget spil i stedet, og så var vi bare bedre end dem«, siger Oliver Minet.
I semifinalen skal danskerne møde rivalerne fnatic fra Sverige.