14.11.09 - Danmark skal spille bronzekamp

| More
Svenskerne tog finalepladsen for næsen af danskerne, som nu skal kæmpe om tredjepladsen mod enten Polen eller Rusland.

Så gik den ikke længere får de danske Counter-Strike-drenge. 

Efter at have slået kineserne på hjemmebane løb de ind i ærkerivalerne fra Sverige, som var for stærkt en modstander for Danmark.

Første bane, som blev spillet på Nuke, var en ren katastrofe for danskerne. Først tabte de igen den vigtige pistolrunde, og i modsætning til de foregående kampe nåede de aldrig at komme tilbage efter det. I stedet tromlede svenskerne afsted, og danskerne nåede kun at presse to runder ind før svenskerne havde fået 16.

Anden bane blev spillet på Inferno, hvor danskerne tidligere på dagen havde slået kineserne. Denne gang gik det dog ikke så godt som mod kineserne. Danskerne tabte igen pistolrunden. Det gav svenskerne et forspring på tre runder, som det lykkedes at holde resten af kampen til et slutresultat på 16-8.

Dermed er svenskerne finalen på bekostning af Danmark i en kamp, hvor alting gik galt ifølge holdets veteran Danny 'Zonic' Sørensen .

»Alting gik galt. Vi kommer dårligt fra start, folk var trætte, og vi spillede to hårde kamp forinden, så det var rigtig svært at holde sig selv oppe«, siger den skuffede spiller.

Medaljedrømmene er dog ikke slut endnu, i morgen spiller danskerne bronzekamp mod enten Polen eller Rusland.

Samarbejdspartnere
Alle rettigheder forbeholdes eSport Danmark 2009 | Webdesign & udvikling - Dansk Web Innovation