21.04.09 - Dansk Metal sponsorerer ungdomscup

| More
Dansk Metal og eSport Danmark inviterer til eSport Danmark Ungdomscup i Roskilde.

Det er sjovest at have nogen at spille i mod, så hvordan skaber vi fremtidige fælles eSports aktiviteter i Danmark for vores medlemmer på tværs af klubberne?


Med støtte fra Dansk Metal inviterer eSport Danmark til "eSport Danmark Ungdomscup" i Roskilde. 8 ungdomshold (14 til 18 år) fra hele Danmark får mulighed for at dyste mod hinanden i 3on3 Call of Duty 4 Sabotage med henblik på at øve spillere og trænere i håndteringen af kampe.

"Det er første gang nogensinde at eSport foreninger i Danmark mødes for at spille mod hinanden og det er derfor med stor glæde at Dansk Metal har valgt at bakke op om eSport Danmarks Ungdoms Cup, således at det kan blive en realitet", udtaler formand Jens Christian Ringdal.

Program for lørdag d. 25. april
• 17.00 - 18.00 Kamp nr. 1
• 18.00 - 19.00 Kamp nr. 2
• 19.00 - 20.00 Kamp nr. 3
• 20.00 - 21.00 Kamp nr. 4
• 21.00 - 22.00 Kamp nr. 5
• 22.00 - 23.00 Kamp nr. 6
• 23.00 Program slut

Program for søndag d. 26. april
• 11.00 - 12.00 Kvartfinaler
• 12.00 - 13.00 Semifinaler
• 13.00 - 14.00 Finale
• 14.00 - 14.30 Præmieoverrækkelse
• 14.30 Program slut

Du vil kunne følge kampene via H2kTV, såvel som et sammendrag vil blive vist i forbindelse med eSport 09 på DK4 i løbet af maj.
Samarbejdspartnere
Alle rettigheder forbeholdes eSport Danmark 2009 | Webdesign & udvikling - Dansk Web Innovation