01.10.10 - God start for danskerne ved WCG

| More
For danskerne var den første dag ved WCG fyldt med gode resultater og en enkelt stor skuffelse.

De fleste danskere ved World Cyber Games klarede sig godt i deres første kampe ved World Cyber Games.

Den største triumf leverede Warcraft III-spilleren Thomas Glinski, da han først slog verdensranglistens nummer 3 Sung-Sik Kim og bagefter vandt over ærkerivalen Heinrich Renner fra Tyskland, som vandt sølv ved det EM for gode en måned siden.

”I første kamp spillede jeg en all-in strategi, fordi han er en bedre spiller, og det lykkedes. I den anden kamp spillede jeg mere normalt, tilpassede min strategi efter hans spil,” siger Thomas Glinski.

De to sejre sætter danskeren i en særdeles fordelagtig position, før de sidste to kampe i gruppe spillet mod verdensranglistens nummer 1 fra Kina og en ukendt spiller fra Taiwan.

 

Guitar Hero overraskede også

I Guitar Hero leverede den kun 16-årige debutant Sebastian Stendal også en sand overraskelse, da han slog sydafrikaneren Kevin Doran, som til daglig spiller for den sydafrikanske klub Ventus.

Efterfølgende tabte Sebastian dog en tæt kamp til EM-sølvinderen fra Holland.Alligevel har den gode præstation givet Sebastian blod på tanden.

”De er meget gode, dem jeg skal møde i morgen, men jeg gør mit bedste, og håber på at vinde,” siger den unge landsholdspiller.

I morgen skal Sebastian Stendal møde Ben Cooper fra Canada og sidste års WCG-guldvinder Fabio Jardim fra Brasilien.

 

 

Planmæssig sejr til andenholdet i CS

 

I Counter-Strike klarede de professionelle drenge på Danmarks andethold også skærende, da de som plantlagt slog Aserbajdjan med en storsejr på 27-3 på banen Tuscan.

”Vi ved godt, at Hviderusland bliver de svære i denne gruppe, så vi kørte bare vores taktikker og det gik jo godt,” siger holdets veteran Danny Sørensen.

Med sejren i baggagen ligner Danny Sørensen og hans mandskab et sikkert bude på en gruppevinder, inden de i morgen skal møde gruppens sidste hold fra Hviderusland.

 

Skuffende førstehold

Helt galt gik det til gengæld for det danske førstehold i Counter-Strike, der tabte deres åbningskamp mod Makedonien, der ellers er releativt ukendte i eSports-sammenhæng, med 19-11.

Efter kampen var spillerne naturligvis skuffede, og holdkaptajn Timm Henriksen forklarede det kedelige resultat med manglende erfaring på det unge hold.

”Folk spiller ikke som de gør derhjemme, det var meget skuffende,” forklarer Timm Henriksen.

Der venter nu en hård opgave for førsteholdet, når de i morgen skal spille de to resterende kampe i gruppe mod Spanien og Rumænien.

Se resultater og stillinger her.

Samarbejdspartnere
Alle rettigheder forbeholdes eSport Danmark 2009 | Webdesign & udvikling - Dansk Web Innovation