Vi har talt med FIFA spiller Nikolaj Gregersen inden turen går til Andong, Korea og IeSF 2011 World Championship
Nikolaj (kasket) i finalen ved DM i FIFA 11.
Nikolaj Marqvard Gregersen er en af eSport Danmarks tre landsholdspillere i FIFA. Nikolaj er 21 år og bor ved Roskilde, hvor fritiden går med at spille FIFA imod andre danskere, gå i byen og feste, samt spille fodbold i den lokale fodbold klub "Skibby". Nikolajs nick er "NikolajG" og han er en kendt og vellidt personlighed i det danske FIFA community.
Den 3. september deltog Nikolaj ved DM i FIFA 11, som blev afholdt i Fodboldfabrikkens lokaler på Vesterbro i København. Nikolaj gik hele vejen til finalen, hvor han til stor fortrydelse tabe med 3 – 1 til Parampreet Singh.
>> Skuffelse var stor da jeg tabte og selvfølgelig vil jeg gerne vinde de kr. 20.000,-<< fortæller Nikolaj trist imens han tænker tilbage på den skæbnesvangre dag. Med førstepræmien på kr. 20.000,- var også en tur til Korea i oktober med det danske landshold og da Parampreet meldte fra til turen, blev Nikolaj inviteret til at deltage...
>>Rejsen til SydKorea for at spille med om "VM" var klart højest prioteret, så det er klart mit humør var helt i absolut topklasse da jeg fik nyheden<< siger Nikolaj.
Der er nu kun et par dage til inden Nikolaj sidder i en flyver på vej til Korea og han har derfor trænet hårdt hen imod turneringen.
>>Jeg har prøvet at spille FIFA Online 2 og mit humør har været højt siden jeg fik at vide det var mig der skulle afsted. Jeg håber derfor jeg kan tage det humør med i flyveren og helt til sydkorea << fortæller Nikolaj.
Danmark er desværre ikke kendt for at lave store resultater ved internationale turneringer. En af de bedste præsentationer vi har haft, var Adel Dahers sjette plads ved FIWC tidligere i år. Vi spurgte derfor Nikolaj om han mener han har det der skal til for at vinde.
>>Jeg vil gøre mit bedste for at præstere godt og bedre end de seneste mange år, men jeg regner ikke med det helt store. Humøret i top og med lidt held - så kan alt ske, men jeg er forberedt på de bedste af de bedste spillere<< siger Nikolaj optimistisk.
Til IeSF 2011 World Championship skal der spilles på PC og i spillet FIFA Online 2. Til dagligt spiller Nikolaj på PS3 og spillet FIFA 11, så derfor kunne denne nye udfordring godt have en stor betydning for hans spil i Korea.
>>Jeg tror det påvirker mine chancer meget. Jeg har trænet lidt på computeren, men der er meget forskel på det vi kalder FIFA 11 og så FIFA online 2<< fortæller Nikolaj inden han fortsætter...
>>Jeg kender slet ingen af modstanderne. Når jeg endelig spiller online, så spiller jeg mest imod danskere eller tager en random 1 vs 1<<
Har du en chance for at vinde guldet og hvad glæder du dig mest til? spørger vi Nikolaj om.
>>Mine chancer for at nappe guldet er så små som de kan være. Men igen - med humøret i tip top, lidt held og kynisme, så kan alt ske i FIFA.<< siger Nikolaj med et lumsk smil på læben. >>Jeg glæder mig absolut mest til at mærke stemningen omkring turen og turneringen<<.
Har du købt en Koreansk parlør? spørger vi om tilsidst.
Nikolja griner >>Nej det har jeg dog ikke. Jeg må klare mig med mit engelske og tyske<<
English translation via Google