22.10.10 - IeSF Grand Final - Optakt

| More
Så tager det danske landshold igen af sted for at hente metal med hjem til Danmark. Denne gang går turen til Sydkorea

IeSF2009


På tirsdag den 26. oktober tager det danske landshold i WarCraft III og Fifa Online 2 til Sydkorea for at deltage i det internationale eSport forbund IeSF´s årlige turnering. Med på turen tager også eSport Danmarks formand Jens Christian Ringdal og Næstformand Niels Thornberg. Turneringen får besøg af 300 spillere fra den absolute elite indenfor eSport. De 300 deltagere kommer fra 31 lande.

Til Sydkorea har eSport Danmark fire spillere med. I Fifa Online 2 er Danmark repræsenteret af den nyligt udkårende Danmarksmester i FIFA 10 Kasper Iversen. Kasper er 17 år og spiller FIFA sammen med sin fætter Mathias på 16 år. Mathias blev iøvrigt nummer 2 ved Danmarksmesterskabet som blev afholdt i Copenhagen Skatepark i september. Begge spiller de til dagligt i fodbold klubben AGF, hvor de er med i et stort Team Danmark projekt. Måske er deltagelsen på det danske eSport Landshold første skridt på vejen til landsholdet i den rigtige fodbold.

eSport Danmark har ligeledes to deltagere med i WarCraft III. Det danske flagskib og nykåret Europamester Thomas Glinski håber at tage et skridt op af skamlen i år.

”Mine forventninger til IESF er, at jeg spiller på samme niveau som i mine seneste turneringer. Til WCG manglede jeg lige det allersidste, men jeg spillede stadig rigtig godt. Derfor håber jeg at jeg holder niveauet og denne gang har marginalerne på min side, så jeg forhåbentligvis kan komme på podiet igen i år” ...

...siger Thomas Glinski der igen i år flankes af sin mangeårige sparringspartner René Krag. Rene Krag var også med ved sidste års IeSF turnering hvor han desværre røg ud i de første runder. René er derfor mere end opsat på revanche.

Årets turnering afholdes i Sydkoreas tredje største by Daegu. En by der især er kendt for dets historiske tempel Donghwasa. Landsholdet skal spille i det store EXCO kongres center, hvor den årlige e-fun messe også finder sted. Udover WarCraft II og Fifa Online 2, så afvikles der også promotion turneringer i andre spil såsom A.V.A.

”2010 er et utroligt spændende år for IeSF. Vi har 10 nye lande der står til at blive medlem i Korea, deriblandt store lande som Brasilien og Rusland. ” ...

...fortæller næstformand Niels Thornberg, inden han forsætter:

"IeSF Grand Final 2010 er utroligt stærkt besat i år. Eliten inden for WarCraft III og Fifa Online 2 deltager, så det bliver svært for de danske spillere, men vi tror på vores hold. Alle har de trænet intenst op til turneringen, så de er alle kamp klare"

Landsholdet flyver til Korea tirsdag og du vil kunne følge alle resultater her på siden, samt se video indslag og læse nyheder.

 

Samarbejdspartnere
Alle rettigheder forbeholdes eSport Danmark 2009 | Webdesign & udvikling - Dansk Web Innovation