Herefter gik repræsentanten for det tyske eSport forbund, Thomas von Treichel på. Han var udsendt i fraværet af tidligere formand Frank Sliwka. Denne trak sig nemlig fra formandsposten i det tyske forbund for få måneder siden, hvilket har medført, at Tyskland pt. gennemgår store omvæltninger.
Thomas von Treichel bragte en vigtig diskussion på banen - regeringsstøtte. Det tyske eSport forbund møder utrolig stor modstand fra den tyske regerings side, hvor censur af computerspil er hård, naiv og uberettiget. Som vi i en tidligere artikel (
"Fordomme slår computerspil ihjel" d. 16. marts 2009) skriver, så kæmper det tyske eSport forbund med fordomme såsom "computerspil frembringer massemordere" og senest har en tysk politker sidestillet computerspil med
børnepornografi. Det tyske eSport forbund vil, som Danmark og de øvrige lande i IeSF, have eSport accepteret som en sport, og Thomas Von Treichel fremhæver, at skak f.eks. er en accepteret sport i Tyskland, hvor man efter hans mening bevæger sig mindre end i eSport.
eSport i Tyskland står overfor en sej kamp, og den danske formand rejste sig efter det tyske oplæg og tilkendegav Danmarks støtte og vilje til at dele erfaringer. Danmark kæmper nemlig ikke med de udfordringer man står overfor i Tyskland, hvilket er en fordel i forhold til at kunne udbrede eSport i Danmark, og det er netop den positive udbredelse af eSporten i Danmark man ønsker at fremvise overfor de tyske politikere.
Der er endnu ikke et land i Europa, hvor eSport er anerkendt og støttet af regeringen, men Danmark og Østrig er godt på vej, og og forhåbentlig bliver Danmark det første land i Europa, hvor eSport anerkendes som det, det er - en sport!
Er Europa klar til eSport tv kanal?
Formanden for det engelsk eSport forbund, Ray Mia, berettede om vigtigheden af eSport på TV , og at eSportens succes blandet andet afhænger heraf. Ifølge den engelske formand, så er eSport TV en ideel mulighed for at gøre eSport globalt. Spørgsmålet er om Europa er klar?
Mulighederne og ønskerne indenfor eSporten er mange, og eSport på TV er bestemt er et yderst spændende emne. I Europa er det dog stadig i en vordende fase og vil kræve tid at udvikle. Man kan dog allerede nu diskutere, hvorvidt Europa nogensinde vil blive klar til eSports TV? Eller skal der tænkes i kreative alternativer?
Ray Mia meddelte at han mener, at Europa ikke er klar eller nogensinde vil blive det, men så er vi jo så heldige, at internettet er opfundet. Online TV er nemlig ifølge den engelske formand højst sansynligt et match til Europa, man har nemlig haft succes med online eSports TV i England.
Den danske formand udfordrede efter oplægget den engelske formands holdning til eSport på TV i Europa med henvisning til Danmarks gode erfaringer på området med anført af DK4, TV2 og DR.
Hvorvidt der nogensinde bliver tale om eSports TV eller om opgaven bliver uddelligeret til substituerende medier står stadig uafklaret. Hvad synes du? Skal eSport på TV og hvorfor? Giv din mening tilkende på vores forum.
Verden skal kende til os
Ordet blev herefter givet til IeSF's nye generalsekretær Won Suk Oh, som havde spændende nyt. Lyset blev slukket, storskærmen tændt og alle ventede spændt på, hvad der nu skulle ske. Teksten "Promotion Video" rullede hen over skærmen, hvorefter IeSFs nye e-Sport promotion video startede. Musikken var dragende, klippene hurtige og budskabet klart - eSport er sjovt, nytænkende og en sport i udvikling. Der arbejdes på højtryk for at få promotion videoen, så vi kan vise den til jer - så glæd jer!
Eksklusivt eSport stadion i Korea
Ved IeSym 2009 fremlagde Korea deres nyeste tiltag indenfor eSport, som tog udgangspunkt i et af deres mål - at promovere Korea som eSportens pioner igennem luksus infrastruktur. Denne pioner ånd ønsker man at understrege ved at bygge et nyt eksklusivt eSport stadion i Korea.
Projektet er stadig på tegnebrættet, og valget skal ligge mellem "Urban location" (i byen) eller "Suburban location" (forstad til byen). Udfra oplæget virkede det til at man hældte mest til Urban location, altså bymidten. Det er et virkelig spændende projekt, som igen vil sætte eSport på dagsorden verden over og vise hvor innovativ eSporten er.
Stadionets der er i flere etager vil primært blive brugt til afvikling af eSports turneringer, men vil også kunne bruges til f.eks. basketballkampe, håndboldkampe, koncerter, konferencer o.l. - med andre ord en mulitarena. Stadionet vil bl.a. bestå af spillerzone, publikums faciliteter, VIP zone og forskellige underholdnings elementer.
Man arbejder flg. 3 modeller:
- Facing type = biograf-typen, hvor scenen er for enden af arenaen, og publikum sidder lige ud for scenen
- Open type = koncert-typen, hvor scenen er for enden af arenaen, og publikum sidder i en halvcirkel udfra scenen
- Arena type = fodboldstadium-typen, hvor scenen er i midten af arenaen, og publikum sidder hele vejen rundt om scenen
Arena typen er størst, hvilket umiddelbart betyder, at et stadium af denne type kun vil kunne blive placeret i en forstad pga. pladsmangel i bymidten. Det betyder, at placeringen af et stadion med stor sandsynlighed vil blive Urban location ud fra model "facing type" eller "open type".
Et eSport stadion kan i Korea realiseres for den nette sum af 21.304.576.499 WON (koreansk valuta), som svarer til lidt over 100 millioner kroner.
Et eSport stadion er et yderst spændende projekt og besidder stor signalværdi overfor resten af verden. Der blev vist plantegninger, som vi håber snarest at kunne vise her på eSport Danmarks hjemmeside.
Her hos eSport Danmark glæder vi os til at følge projektet og ønsker Korea held og lykke med byggeriet.