11.02.09 - Ordinært repræsentantskabsmøde 2009
D. 12. marts 2009 afholdes der ordinært repræsentantskabsmøde i eSport Danmark.
Der afholdes ordinært repræsentantskabsmøde i eSport Danmark torsdag d. 12. marts 2009 klokken 18:00 hos DGI Fyn, Datavej 15 i Odense.
Dagsorden er annonceret til medlemmerne på eSport Danmarks repræsentantskabsforum.
Mødet er åbent, men kan føres for lukkede døre ved behandlingen af et eller flere punkter, såfremt 50 % af de tilstedeværende repræsentantskabsmedlemmer ønsker dette.
Medlemskab er en forudsætning for at kunne stemme ved det ordinære repræsentantskabsmøde. Det er muligt for nye klubber at melde sig ind i eSport Danmark (ESD) inden mødet starter. Afstemning sker i henhold til vedtægterne og der kan ikke stemmes med fuldmagt.
§3.3 Repræsentantskabet er forbundets højeste myndighed. Som medlem af repræsentantskabet kan hver medlemsforening udpege en repræsentant pr. påbegyndt tyve (20) medlemmer, som er tilmeldt forbundet på indkaldelsestidspunktet.
Bestyrelsen i eSport Danmark (ESD) håber vi får et godt møde, nogle gode diskussioner og ikke mindst en masse vidensdeling til gavn for det videre arbejde i eSport Danmark såvel som lokalt i den enkelte forening.
Har du brug for yderligere information eller har du som medlemsforening forslag til dagsorden kontakt da:
Formand Jens Christian Ringdal på tlf. 21 66 16 66
Næstformand Niels Thornberg 27 24 24 01
Indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde senest d. 26. februar kl. 12.00.
På bestyrelsens vegne.
Formand Jens Christian Ringdal og næstformand Niels Thornberg