Thomas Glinski er blevet udtaget til at deltage i WCG 2011 Samsung Notebook Super Match den 7. oktober.
Ved Samsung European Challenge 2011 i Warsawa, Polen afholder WCG en Super Match imellem otte StarCraft II spillere. Super Matchen skal spilles på Samsungs Notebook 7 serie - deraf navnet Samsung Notebook Super Match. Vi hev fat i Thomas for en kommentar om hans udtagelse.
>>Det var lidt overraskende at jeg fik 2400 stemmer, svarende til 10% af alle stemmerne << starter Thomas...
>>Da der er mange spillere der er mere kendte og mere populære starcraft spillere end mig til eventet, må jeg nok sige at stemmerne helt sikkert kommer fra det gamle warcraft community. Der er åbenbart en masse gamle warcraft fans der godt kunne tænke sig at se om jeg kan spille starcraft også << smiler Thomas.

I Supermatchen skal Thomas møde den ungarnske spiller Denes Orosz.
>>Jeg har mødt ham på ladderen nogle gange og det plejer at være ca. 50/50. Jeg håber min fordel kommer ved at jeg har meget mere erfaring med turneringer og vigtige kampe, og at nervøsiteten derfor gør hans spil den anelse svagere som giver mig muligheden for at tage kampen sikkert.<< fortæller Thomas.
Vinderen af kampen får $1000 dollar med hjem og den vil Thomas gerne have med hjem.
>>Det regner jeg da stærkt med! :) Som sagt er han en ganske god spiller fra grandmaster i europa, men jeg tror og håber på at jeg rammer dagen og derfor også tager kampen hjem. <<
De andre Samsung Notebook Super Match kampe er:
- Silviu Alexandru Lazar (Romania) vs. Aleksandar Krstic (Croatia)
- Poland Player (Poland) vs. Mikhail Gaida (Ukraine)
- Merlo Yohan (France) vs. Samayan Kay (United Kingdom)
Kampen spilles den 8. okt. kl. 9:00 og du kan selvfølgelig læse resultatet her.
English Translation via Google