Vi har fanget StarCraft II spilleren Thomas Glinski inden hans afrejse til Polen i næste uge
Thomas Glinski er tidligere semiprofessionel Warcraft III spiller og nu dansk landsholdsspiller i StarCraft II. Han har spillet på det danske landshold siden 2009 og har i sin karriere som Warcraft II spiller, høstet titler som bronze ved VM i 2009 og senest en guldmedalje ved EM i 2010. Thomas bor til daglig sammen med sin kæreste på amager og læser til civilingenør i kodningsterori på DTU.
Sidste år deltog Thomas Glinski ved Samsung European Challange og vandt guld. Det betød at Thomas blev udtaget til at repræsentere Danmark igen i år.
>> Det er naturligvis dejligt at få lov til at forsøge at forsvare sin titel.<< fortæller Thomas og fortsætter...
>>Jeg havde været mere tryg hvis spillet var Warcraft III, men nu må jeg gøre mit bedste i Starcraft og håbe på det holder så vi kan få flere gode resultater til Danmark i eSport sammenhæng.<<
Thomas har altid været kendt for at være en spiller der arbejder intenst frem imod sine mål, og han har siden sin landholdsudtagelse i starten af september skulle forbedrede sig til turneringen.
>>Må indrømme jeg har haft meget travlt med studiet, men jeg har nu virkelig også spillet meget for at føle mig mere klar. Før udtagelsen spillede jeg Starcraft bare for sjov, men nu har jeg forsøgt at hæve mit niveau med det enkle mål at vinde. Om det var nok, eller om det ville have krævet længere forberedelse, må tiden vise. << siger Thomas til eSport Danmark kun få dage inden han rejser til Polen.
Ved Samsung European Challenge deltager spillere som Silviu "NightEnd" Lazar, Faton "Lalush" Rekathati og Jonathan "DarKFoRcE" Belke. Men hvem er favoriterne til guldet?
Thomas svarer hurtigt og uden betænkningstid:
>>Jeg vil umiddelbart sige at den største favorit er Kas og muligvis polakkerne afhængigt af hvem de sender. Hvis det er eksempelvis Nerchio er han uden tvivl også en favorit, men spillere som nightend og lalush har også en chance for at tage titlen.<<
Thomas kaster et blik ned på de offentliggjorte grupper, hvor han selv skal spille imod Mikail "Kas" Gaida, Felix "Spoon" Petitzon, Samayan "dBlinG" Kay, samt en ukendt polsk spiller. Hvordan ser du dine egne chancer for, at gå videre fra gruppen og ind i playoffs? spørger eSport Danmark ham.
>>Må nok indrømme at mine chancer for at gå til playoffs er relativt små - objektivt set. << Konstaterer Thomas kynisk inden han fortsætter...
>>Scenariet der skal til er, at jeg slår både spoon og bling og så skal ind og præstere og slå enten Kas eller polakken. Afhængigt af hvem polakken er, er dette en meget svær opgave, især fordi en spiller som Bling rangerer omkring top 20 i europa på ladderen i øjeblikket. Hvis jeg har god dagsform kan jeg gå videre, men det afhænger alt sammen af hvordan mit eget spil hænger sammen på dagen. << afslutter Thomas.
Thomas Glinski tager afsted onsdag og eSport Danmark ønsker ham alt held og lykke i Polen. Du kan selvfølgelig følge hans resultater her på siden imellem den 6 - 9 okt.
English translation via Google