
Det blev den 24-årige Counter-Strike-spiller Timm Henriksen, som fik lov til at føre den danske fane frem under åbningsceremonien ved World Cyber Games i Los Angeles.
"Timm er en af de ældste og mest erfarne spillere i den danske trup, og han er samtidig en af de mest kendte ansigter i dansk eSport, så for os var det et naturligt valg," siger Jens Christian Ringdal, formand for eSport Danmark.
Dette års World Cyber Games er Timms første, og derfor var det også noget helt særligt for ham, at blive udvalgt til at bære den danske fane.
"Det er jeg meget stolt over, og det er noget jeg vil huske i lang tid", siger Timm Henriksen.
Nu håber den danske landsholdsspiller bare, at han kan leve op til tilliden og levere et godt resultat sammen med resten af sit hold
"Jeg har stor tiltro til de andre, og hvis vi kan blive etter i gruppen, tror jeg at vi kan komme langt."
Sidste år blev den danske fane båret af Trackmania-spilleren Sonny Hansen.
