04.09.10 - TM: Danmark er stadig med

| More
Danmark har tabt i semifinalerne i Trackmania, men har stadig chancer for medaljer.

Danske Sonny Hansen har netop været på banen mod norske Frederik Bergmann, som Sonny til dagligt kører på hold med hos engelske Team Dignitas, samt slovenske Erik Leštach og østrigske Peter Strele.

Det blev til en 4. plads til Danmark i semifinalen, der nu får en ekstra chance for en finaleplads, når der senere i dag som i Speedway køres opsamlingssemifinaler.

Vi har fanget Sonny for en kommentar efter skuffelsen mod Norge, Slovenien og Østrig.

Sonny hvad gik galt?

”Jeg var ikke hurtig nok. Det gik godt på de to første baner, men de andre var bare bedre. Mere er der ikke at sige til det.”

Spiller det mentalt ind på dig at det er Frederik der er med?

”Det har lidt at skulle have sagt. Jeg kender jo Frederik og undervejs i kampen spillede det mig et lille puds, specielt da jeg kunne høre kommentatorerne gå helt amok over det, men i sidste ende kommer det jo an på mig selv.”

Senere i dag skal der køres mod Tyskland, Østrig og Ungarn. Hvad er dine chancer for at gå videre?

”Mine chancer er bedre end i den netop overståede semifinale, men det bliver stadig svært. Der køres rigtig hurtigt og det er få hundrededele der skiller os ad. I stedet for at kæmpe om en 3. – 4. plads forventer jeg at skulle kæmpe om top placering.

Vi krydser fingre for Sonny og sender ham god vind i opsamlingssemifinalerne.


Samarbejdspartnere
Alle rettigheder forbeholdes eSport Danmark 2009 | Webdesign & udvikling - Dansk Web Innovation