28.03.12 - Uddannelse for E-sportstalenter i Vejle

| More
Unge E-sportstalenter kan nu tage på handelsgymnasiet i Vejle og få en HHX-uddannelse, samtidig med de passer e-sportskarrieren.

Unge E-sportstalenter kan nu tage på handelsgymnasiet i Vejle og få en HHX-uddannelse, samtidig med de passer e-sportskarrieren. Handelsgymnasiet stiller træningsfaciliteter til rådighed – både fysiske træningsfaciliteter i form af fitnesscenter, multihal og e-sportsfaciliteter.

HHX Sport og Innovation gennemføres med særligt tilrettelagt skema, så de unge sportsfolk har udvidede træningsmuligheder, ekstra timer hvis turneringsdeltagelse med fører fravær og i det hele taget bred forståelse for de særlige behov, som e-sportsfolk har for at kunne dyrke deres sportsgren. De unge e-sportsfolk kommer til at gennemføre deres gymnasieuddannelse på 3 år ligesom alle andre – bare med mere fleksibilitet i forhold til deres sportsudøvelse.

HHX-linien i sport og innovation har hidtil kun været brugt af fodboldspillere, golfspillere, cykelryttere og andre udøvere af traditionelle sportsgrene. Men i takt med e-sport vinder frem og bliver mere og mere kendt og anerkendt, er der nu basis for at tilbyde e-sportstalenter de samme muligheder som udøvere af de mere traditionelle sportsgrene.

Kommer de studerende langvejs fra kan de bo på nybygget kollegium 20 meter fra gymnasiet med alle moderne bekvemmeligheder og adgang til madordning morgen, middag og aften via kantinen, der laver sund mad, så de unge får den næring de har brug for og kan præstere bedre sportslige resultater.

Vil du vide mere om denne pressemeddelelse så kontakt Ruben Krog på rkr(a)campusvejle.dk eller ring på tlf. 27 12 77 70.

Vidste du:
- At man på Campus Vejle har en verdensmester i e-sport blandt de studerende?
- I februar måned vandt Jeppe Jensen, der går på HHX sport og innovation, verdensmesterskabet i Heroes of the Newerth sammen med sit team. Du kan læse mere om denne bedrift her: www.campusvejle.dk

Samarbejdspartnere
Alle rettigheder forbeholdes eSport Danmark 2009 | Webdesign & udvikling - Dansk Web Innovation