06.09.11 - Update! Landholdet er udtaget til SEC 2011

| More
eSport Danmark er stolt af at kunne annoncere de spillere som skal repræsentere Danmark ved Samsung European Championship 2011.


Den 6-9. oktober afholder WCG - Samsung European Champship 2011 i Warsawa, Polen. Til turneringen har eSport Danmark udtaget følgende spillere til at repræsentere Danmark ved det europæiske mesterskab.

Det vil selvfølgelig være muligt, at følge spillernes kampe og resultater her på eSport Danmarks side.
 

Counter Strike 1.6:


Danny "Zonic" Sørensen
Martin "Trace" Bang Heldt
Oliver "Minet" Minet
Timm "ArcadioN" Henriksen
TBA
 

FIFA 11:


Kasper Iversen
 

StarCraft 2:


Thomas "CupCake" Glinski
 

Update:

WCG EU har i 2011 valgt ikke at afholde kvalifikationer til SEC 2011. Derfor er udtagelsen til det danske landshold sket på baggrund af de deltagerkrav som WCG EU udstedte i slutningen af august.

Kravene lød på at deltageren skulle have en god placering fra WCG 2010, SEC 2010, vundet WCG 2011 kvalifikationen (såfremt den var afholdt) eller vundet en lokal stor offline turnering, som skulle godkendes af WCG EU.

Der er ikke afholdt WCG 2011 kvalifikation i Danmark endnu og derfor kan holdet ikke udtages på baggrund af denne.

Counter Strike: holdet er udtaget på baggrund af deres anden plads ved WCG 2010.
FIFA: Kasper Iversen var Danmarksmester i 2010.
StarCraft 2: Thomas Glinski vandt guld ved SEC 2010 og fik dermed dispensation til at stille op i SC2.

Der er ikke udtaget spillere til Asphalt 6, League of Legends eller Tekken, da Danmark ikke før har deltaget til WCG i disse spil og at der ikke er afholdt større offline turneringer i disse spil på dansk jord.

Alle spillere er godkendt af WCG EU. Ingen andre spillere opfyldte kravene.  
 
Samarbejdspartnere
Alle rettigheder forbeholdes eSport Danmark 2009 | Webdesign & udvikling - Dansk Web Innovation