16.11.09 - Vind DBG og en tur til Korea

| More
Vind Danmarks Bedste Gamer 09 og kom med eSport Danmark til Sydkorea i december.

eSport Danmark gentager successen fra 2008 og giver igen i år vinderen af Danmarks Bedste Gamer en plads på det danske eSport landshold og dermed æren af at repræsentere Danmark ved den forestående verdensturnering IeSF Challenge i Sydkorea.

Landsholdet var i sidste uge i aktion ved verdens største computerspilturning World Cyber Games i Kina og er netop hjemvendt med bronzemedaljer i Counter-Strike.

Allerede d. 10. december skal landsholdet igen i ilden når turen går til Taebaek City i Sydkorea. Her skal Danmark dyste i Warcraft 3 og FIFA, og det er på sidstnævnte hold, at vinderen af DBG 09 får plads. Her skal vinderen af DBG 09 spille sammen med ingen ringere end Jonas Laursen, som til dagligt spiller for Roskilde Ravens. Turen med eSport Danmark er inkl. fly og ophold.

IeSF Challenge arrangeres af det internationale eSport forbund IeSF og er en international venskabsturnering i eSport med deltagelse af ikke færre end 135 spillere fra mere end 20 forskellige lande.

Sidste år var det Andre 'R3CoR' Jensen der med titlen som Danmarks Bedste Gamer fik en plads på det danske eSport landshold.

Besøg Danmarks Bedste Gamer her.
Samarbejdspartnere
Alle rettigheder forbeholdes eSport Danmark 2009 | Webdesign & udvikling - Dansk Web Innovation