14.10.11 - WCG 2011 i Bella Center

| More
Ved Beep 11 d. 11. – 13. november i Bella Center skal landets bedste StarCraft 2 spiller findes ved den årligt tilbagevendende kvalifikation til World Cyber Games – computerspillernes OL.

Pressemeddelelse 

Ved Beep 11 d. 11. – 13. november i Bella Center skal landets bedste StarCraft 2 spiller findes ved den årligt tilbagevendende kvalifikation til World Cyber Games – computerspillernes OL.

Vinderen af turneringen får en plads på det danske eSport landshold, som i samarbejde med Dansk Metal sendes til World Cyber Games i Sydkorea d. 8. – 11. december 2011.

”Vi har klaret os rigtig godt de seneste år, hvor det er blev til medaljer ved World Cyber Games i Counter-Strike i Los Angeles sidste år og senest d. 9. oktober i år, hvor Thomas Glinski hev en bronzemedalje hjem i Starcraft 2 i Polen ved Samsung Euro Championship”, udtaler eSport Danmarks formand Jens Christian Ringdal, der ser frem til et spændende arrangement ved Beep 11 og til dansk deltagelse i Sydkorea.

World Cyber Games er verdens største eSports turnering med mere end 1,5 millioner deltagere i kvalifikationen, der blandt andet dyster i strategispillet Starcraft 2, fodboldspillet FIFA og skydespillet Counter-Strike om at få adgang til den store finale i Sydkorea og kampen om pengepræmier for 500.000$

I år er modstanden ekstra hård, og Danmark vil få det svært spår Michael Antonsen fra Dansk Metal, der dog alligevel forventer dansk metal med hjem fra Sydkorea. ”Det er klart, at vi skal op i mod de bedste i verden mod lande, hvor Starcraft 2 er rigtigt stort. Alligevel har vi set danske overraskelser år efter år, så jeg tror naturligvis på at vi slutter i top3”.

I forbindelse med den danske landsholdskvalifikation ved Beep 11 vil det også være muligt at prøve mange nye spil som fx Battlefield 3, FIFA 12, Skylanders, Modern Warfare 3 og Xbox Kinect, hvor det er muligt at spille uden brug af controller.

Yderligere oplysninger:

Formand, eSport Danmark: Jens C. Ringdal, 21 66 16 66, jcr(a)esportdanmark.dk
Næstformand, Sport Danmark: Niels Thornberg, 27 24 24 01, nt(a)esportdanmark.dk


Fakta:       
  • Danmark har vundet medaljer i World Cyber Games i Counter-Strike i 2010 (sølv), 2009 (bronze), 2008 (guld), 2007 (sølv), 2004 (sølv) og 2003 (bronze).    
  • Danmark har vundet medalje ved EM i Starcraft II i 2011 (bronze), Warcraft III i 2010 (guld) og i Counter-Strike i 2010 (sølv).    
  • Danmark har vundet medalje ved VM i Warcraft III i 2009 (bronze)
  • Det danske eSports landshold har eksisteret siden 2009, og udtages af forbundet eSport Danmark
  • Holdet består af en række af landets bedste computerspillere, som stiller op i forskellige turneringer i løbet året.
  • eSport Danmark er en paraplyorganisation for landets forskellige eSportsforeninger.
  • eSport står for elektronisk sport og dækker over at spille computerspil som en sport.


Samarbejdspartnere
Alle rettigheder forbeholdes eSport Danmark 2009 | Webdesign & udvikling - Dansk Web Innovation