Der var en del mere gang i Warcraft 3, som blev spillet “best of 3” i double elimination. Det betød at spillerne fik en masse lange kampe, og det gav en rigtig god turnering. Vinderen blev Juri "Rosenkill" Rosenkilde, der spillede sig til finalen gennem upperbracket og vandt komfortabelt 2-0 over Søren "eRn.Soren" Cramer Nielsen. De tre kvalificerede til LAN finalerne er Juri "Rosenkill" Rosenkilde, René “Ciara” Kragh & Thomas “ThomasG” Glinski.
I Trackmania var de 3 mand der kæmpede om pladsen, og ud af disse var det Jesper Møller "FabZ" Pedersen der træk sig som sejrherren. Han kan nu gøre Sonny “Munkeholm” Hansen selskab til LAN finalerne.
Counter-Strike er langt det mest populære spil blandt dette års titler, og hele 16 hold var med i online turneringen. Tiltrods for den store interesse, var der stor ustabilitet på holdene og flere af dem led af mange udskiftninger. Det er dog beklageligt, men vi fik formået at fuldføre turneringen på bedste vis, under omstændighederne. I finalen havde vi Team DSRack mod daKarma, en kamp som DSRack vandt i klare 2-0 cifre. Der er nu 3 hold videre til LAN finalerne, disse hold er mTw, Roskilde Ravens og Team DSRack. Den sidste del-kvalifikation finder sted næste weekend til BWS-Challenge i Herning.
Der vil snarest komme en nyhed angående finalen der finder sted d. 10. oktober.